ENTREPRENEUR OF THE YEAR

Vi er stolte over at vores tegnestue er nomineret som “Entrepreneur of the Year” i kategorien “Start-up”.

I aften bliver vinderen af Region Syddanmark fundet.

 

 

RAUM UND WOHNEN

Vores første projekt for Dinesen er endnu engang kommet på tryk, denne gang er det med i de seneste nummer af det schweiziske magasin Raum und wohnen, hvor der også er tilføjet et lille portræt af vores tegnestue.

RAUM UND WOHNEN SEP/OKT

 

AD – magazin

Dinesen Country Home er online på den tyske udgave af AD

Se hele artiklen her

https://www.ad-magazin.de/article/dinesen-country-home

 

Nordic Living no. 5 – 17/18

vores project Dinesen Country Home, som vi har lavet for Dinesen er med i det internationale magasin Nordic Living, som udgives af Bo Bedre

 

Reception

Vi fejrer vores opstart og Tegnestuen Claus Reinholdts 25 år jubilæum i vores fælleslokaler på Dybbølvej 1 i Kolding.

 

 

Dinesen Country Home – indretning

Opgaven for virksomheden Dinesen lød på at skabe en indretning af huset med udgangspunkt i country home-stilen og den særlige danske hygge, så deres gæster fra hele verden kan føle sig velkomne, finde ro og blive inspirerede. Huset skal føles som et hjem, også selvom man kun er på besøg i kort tid.

 

Vi har lagt vægt på en moderne fortolkning af country home-stilen inspireret af den enkle, nordiske æstetik med vægt på brugen af træ og andre naturmaterialer. Træ er et naturligt valg som gennemgående materiale, fordi det knytter stærke bånd til Dinesen-produkterne. Dinesen er kendte for deres smukke plankegulve, men her er Dinesen-træ også anvendt til interiøret, så indretningen er med til at gøre huset til et særligt Dinesen-hjem. For at skabe udtryksfulde kontraster har vi forenet de forskellige træsorter med sorte lamper og møbler, der træder frem som mere moderne grafiske elementer i indretningen.

 

Projektet er omtalt i Bo Bedre  samt det hollandske boligmagasin Scandinavian Living

 

 

HERMON – ombygning og indretning

Det tidligere menighedshus fra 1889 er blevet forvandlet til en moderne og funktionel familiebolig. I ombygningen er der lagt særlig vægt på at bevare husets sjæl og dets særlige karakteristika som fx den store menighedssal, der er placeret centralt i huset og har over 5 meter til loftet. Det 130 kvadratmeter store rum rummer i dag familiens køkken, stue og kontor samlet i et og giver rig mulighed for at være sammen, selvom familiemedlemmerne er optaget af hver sit.

 

Indretningen af huset er medtænkt allerede undervejs i ombygningsprocessen, hvilket gør det muligt at skabe unikke løsninger, der passer perfekt til boligens æstetik og kravene til funktion, fx er køkkenet er et snedkerkøkken, der er tegnet specielt til huset.

 

GemGem