Nørre Alle

Tilbygning, ombygning og nyt orangeri

Det lille, fine murermesterhus har fået vokseværk med en tilbygning, der er i samme smukke stil som huset. Øjet ville ikke umiddelbart ser forandringerne, hvis det ikke var for tilbygningens høje, sprossede vinduer. Tilbygningen rummer familiens virksomhed, hvor der er god plads til både kontor og showroom.

Indvendigt er tilbygningen forskudt i forhold til stueplan i det eksisterende hus, så der er skabt et nyt smukt rum med højt til loftet. Tilbygningen består også af et flot orangeri på havesiden, der trækker lyset ind i boligen og forlænger sommeren.

Showroomet ligger adskilt fra den private bolig, men i smuk kontakt med en enkel trappe i stål og en hyggelig brændeovn, der kan ses fra begge sider.

Huset har fået en ny og større tagetage, der inddrager tilbygningens kvadratmeter. Tagetagen har fået en stor kvist og skaber en mere optimal bolig for familien med badeværelse og flere værelser på førstesalen. Både kvisten og tagrender er i kobber, der patinerer smukt med tiden og passer ind i husets stil.

Sildeben og beton

Om- og tilbygning af eksisterende murermestervilla, så der er plads til både familieliv og showroom. Her lever et klassisk og elegant formsprog side om side med det mere et moderne og råt udtryk: her er både sildebensparket og betongulv.

Heidi Reinholdt & Thomas Rud

Se flere projekter

Heidi Reinholdt & Thomas Rud