I en ældre og præmieret villa fra 1935 har en madglad familie fået et nyt snedkerkøkken, der passer til stilen i det smukke hus og giver dem alle muligheder for at udfolde sig kulinarisk. Det eksisterende smalle køkken har fået tilføjet et stort vinduesparti, så man oplever en tæt samhørighed med haven og har let adgang til terrassen.
Det moderne køkken patinerer med resten af huset. Køkkenelementerne har vi designet i tæt samarbejde med ejerne. Elementerne er lavet i massiv røget eg, der er olieret, skufferne er fingertappede og overskabene er i messing, hvilket skaber en flot kontrast. Køkkenøen viderefører både den sortlakerede stål og den røgede eg og afsluttes med en terrazzobordplade.
Vi har i tæt samarbejde med ejerne designet dette snedkerkøkken i eksklusive materialer med elementer i massiv røget og olieret eg, fingertappede skuffer og flotte messing kontraster.